Praktiske oplysninger

Fra Grønnehaven Lystrup

Kontingent til Grundejerforeningen

2019/2020: Den årlige kontingent er 4500 kr, der betales i to rater d.15. maj og 15.november til Djurslands Bank på Reg.nr: 7265 Konto. nr: 1138900-
Kasserer er Søren Flarup, Grønnehaven 21.

Renovation

Grønnehaven har en vedtægtsbestemt fælles renovationsordning med individuel betaling til Affaldvarme Aarhus, Affa på 650 kr. (i 2018) For tilmelding til den fælles affaldsordning kontakt formanden.

Vores beholdere til restaffald tømmes normalt hver tirsdag, mens beholderne til pap og papir og beholdere til plast, metal og glas normalt tømmes hver anden mandag

Hus nr. 4-26 og 3-17 bedes benytte den øverste affaldsø, mens hus 28-44 og 19-31 bedes benytte den nederste affaldsø

Belysning

Lyset udenfor udgangsdørene er en del af den fælles udendørs belysning sammen med lamperne på fortov og sti. Går pæren ud kontakt venligst formanden.

Filtre til ventilationsanlæg

Ventilationsanlægget er et Buccma Energy A7S, Model 300 og til anlægget skal anvendes et BE TOP 200 G4 Rammefilter eller et BE TOP 200 F7 Rammefilter – eller tilsvarende. Det anbefales at man hver 3 måned tager de to filtre ud og støvsuger dem. Filtrene bør skiftes mellem 1 eller 2 års brug, bestemt af husstandens størrelse.

Rumtermostater

Under normale forhold skal batterierne skiftes efter ca. 1 – 1 ½ år. Ved hyppigere batteriskift bør man kontakte Salus.
Brugsvejledning til Salus Rumtermostater

Fjernvarme

Lystrup Fjernvarme Amba

Vand og kloak

Aarhus Vand A/S

Vinterbekæmpelse

Alle grundejere er ansvarlige for snerydning og saltning af fællesområdet fra egen grund og ud til midten af vores vej. Grundejerforeningen tager sig dog af vinterbekæmpelsen på vejen og for rydning af fortovet på vestsiden af vejen. Det er alle grundejers ansvar at der er forsvarlig adgang til huset og postkassen. (Vedtægterne paragraf 19.4)

Parkering

Kommunen stiller krav om at der er mindst 1 ½ parkeringsplads pr. bolig. Det synes at være tilstrækkelig og bestyrelsen har derfor undladt en egentlig opstribning af parkeringspladserne på fællesområdet. Langtidsparkering af store køretøjer, trailere o.lign. er ikke tilladt på fællesarealerne.

Legeredskaber o.lign. på fællesarealerne

Grundejerne er velkomne til at udnytte vores fællesarealer, men ønsker man at opsætte legeredskaber over længere tid, skal tilladelse indhentes hos bestyrelsen. Den der opsætter private legeredskaber er ansvarlig for alle skader som disse måtte påføre andre. Festtelte o.lign. kan opsættes kortvarigt uden tilladelse, men ejeren er ansvarlig for de skader de måtte forvolde.

Fællesarealerne

Bestyrelsen er ansvarlig for vedligehold af disse. Har man forslag/bemærkninger til vedligeholdet skal man henvende sig til bestyrelsen. Affald mm. må naturligvis ikke henkastes på arealerne.

Bebyggelsens ydre

Bygninger og hegn skal have et ensartet præg udadtil. De eksisterende facadefarver og bygningernes udseende skal bibeholdes. Alle ønsker om ændringer skal forelægges bestyrelsen til godkendelse. (Vedtægterne paragraf 19.2). Ud mod fællesarealerne skal der være levende hegn/hæk. Det er tilladt af opsætte en låge i hækken ud mod fællesarealerne.